Renovering af stævnemblemBåden er udstyret med et flot emblem fra Sejlklubben Bugten Århus (så vidt jeg ved), men det var efterhånden ved at trænge til en omgang. Så lakken blev skrabet af, træet mættet med Owatrol D1, guldbronzen blev malet op og til slut fik det hele 6 gange Sadolin Yachtlak. Grunden til at jeg ikke har brugt Owatrol er, at lakken på selve emblemet ikke blev fjernet helt, og Owatrol duer ikke ovenpå lak.
Afmontering af jollebeslag
Båden var indrettet til at den medfølgende jolle kunne fastgøre ovenpå agterkahytten, men den løsning synes jeg ikke særlig godt om. Så derfor bestemte jeg mig for at afmontere beslagene. Lugen til agterkahyten var forsynet med et par vinger i mahogni, som jollen lå ovenpå, de blev savet af, og i forbindelse med det blev lugen tætnet og lakeret 2 gange med Sadolin Yachtlak (lugen skal skrabes ren og Owatrolbehandles senere). På agterruffet sad et par skinner, de blev også afmonteret.
Midlertidig behandling af overbygning
Der var en del afskallet lak på overbygningen, men da det er meningen at det hele skal skrabes af i vinteren 2007-2008, har jeg blot taget det værste og beskyttet træet med Owatrol D1.