Det har været rigtig dejligt at sejle i båden her i sommer, men nu hvor vi er midt i september, begynder jeg så småt at tænke på at få båden op igen. Så nu skal jeg også have planlagt vinterens opgaver, og der er et par ting som har første prioritet, nemlig renovering af skruetøj og mere lak på overbyg-ningen. Ud over det bliver det ikke de helt store projekter i år. 3. december 2010 Nu er det blevet rigtig vinter igen - brrr det er godt nok koldt! Båden kom op for en måned siden, og står nu igen i teltet. Jeg er så småt begyndt på skabslågerne, men det bliver ikke til så meget når det er så koldt. Så her i dag dukkede DFÆL bladet op, og som sædvanligt sad jeg og bladrede med stor fornøjelse, da der pludselig på side 25 dukkede et billede op af Selma III. Jeg blev simpelthen så glad - den gamle dame er månedens motorbåd! Det er virkelig dejligt at få et sådant skulderklap, det giver i den grad lyst til at fortsætte, og jeg må indrømme, at der ikke var noget som helst der kunne spolere min dag efter den oplevelse. Tusind tak for de pæne ord!
|