Jeg startede med at printe bogstaverne ud på alm. papir, sådan at skriften var outlined. Derefter klæbede jeg papiret fast på træet med en limstift. Og så var det bare at save bogstaverne ud. Jeg har lavet dem med 15 grader smig, sådan at der kommer lidt facon på. Efterfølgende er kanterne blevet slebet, så hakker og ujævnheder blev fjernet. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at lægge bladmetal på for at få en messinglignende overflade, men jeg kunne ikke rigtigt få det til at se ordentligt ud, så det blev i stedet guldbronze. Desuden har jeg bejdset træet for at få helt mørke kanter. Bogstaverne får til slut 6 gange Epifanes lak, så det kommer til at stå helt blankt.
|