• Velkommen
    • Data & historie
    • Det første møde
    • Hvad er planen
    • Hvem er vi
    • Gæstebog
  • Vedligehold
    • Vinter 2006 - 2007
      • Udvendig
      • Indvendig
      • Motor & drivlinie
    • Restaurering 2007 - 2010
      • Nyt bådtelt
      • Renovering af motor
      • Afmontering & renskrabning
      • Reparation af styrehus
      • Reparation af skandæk, agterspejl og agterdæk
      • Reparation af ruf og fordæk
      • Reparation af skylight
      • Renovering af kahyt
      • Reparation af agterruf
      • Nye doradebokse
      • Nyt styrehustag
      • Oliebehandling og lakering
      • Fugning af dæk, styrehustag samt kanter
      • Nye håndlister
      • Klargøring & montering
      • Søsætning & hjemtur
    • Årene 2010 - 2017
      • Vinter 2010 - 2011
      • 2010: Mere lak
      • 2010: Nyt navneskilt
      • 2010: Renovering af skruetøj
      • Vinter 2011 - 2012
      • 2011: Reparation af lak
      • 2011: Renovering af fenderlister
      • Vinter 2012 - 2013
      • Vinter 2013 - 2014
      • 2013: Stormskadet bådtelt
      • 2013: Opgaver vinter og forår
      • Årene 2015 - 2017
    • Renovering 2017-2019
      • I tørvejr, af med lakken
      • Stillads og slibning
      • Reparationer på overbygningen
      • Påføring af Coelan
    • Vinter 2019 - 2020
      • Første års erfaring med Coelan
    • Tips & erfaringer
      • Lakering
  • Billedalbum
    • Billeder 2006-2007
    • Billeder 2010
    • Billeder 2011
    • Billeder 2012
    • Billeder 2013
    • Billeder 2014
    • Billeder 2015
    • Billeder 2016
    • Billeder 2017
    • Billeder 2019
  • I gamle dage
    • Fra værftet
    • Mest fra 50’erne
Select english language

Vinter 2012 - 2013


Som træbådsejer kan det knibe med at nå det hele - jeg mener, at når man i flere år bruger al sin tid på at renovere båd, så er der andre ting som bliver forsømt. Hos os er det huset og haven som har måttet undvære vedligehold, og den slags hævner sig...

 

Så jeg er i fuld gang med at indhente det forsømte, og derfor må båden vente lidt. Heldigvis har det hele holdt sig super godt her i vinter, så jeg har kunnet nøjes med at pletlakere og pletmale nogle få steder. Ellers er båden kun blevet rengjort og bundsmurt.

 

Et par ting skulle dog laves, lejet i søvandspumpen var helt færdig, så det er blevet udskiftet. Det var et almindeligt 72 mm kugleleje, så det var nemt at få fat i. Desuden måtte jeg bore et par propper i der hvor det agterste stævnrørsleje er fastgjort. Skruerne havde ikke fat længere, og leje og stævnrør kunne bevæge sig. Jeg borede hullerne op og limede et par 18 mm egetræspropper på 70 mms længde i. Så var det blot at samle stævnrøret, bore et par nye huller og skrue skruerne i.

 

Søsætningen forløb uden problemer, båden tog kun en lille smule vand ind - vel noget der ligner 1/2 l i minuttet til at starte med - så det var ikke noget problem. Så jeg sejlede til Ribe med det samme.

 

 

Og så lige en fortælling om den absolut bedste service jeg nogensinde har oplevet:

 

God service fra Garmin

Min gamle Garmin 298 plotter havde efterhånden meget svært ved at finde satelitter, der kunne gå flere timer inden apparatet kunne bruges til noget. Efter nogen søgning på nettet, fandt jeg ud af, at en opdatering af systemsoftwaren ville løse problemet. Men desværre var det ikke så simpelt som at downloade softwaren og installere den, for plotteren er fra 2006, og har ikke SD kort. Den bruger de specielle Garmin datakort, som er umulige at opdrive.

 

Så jeg ringede til Garmin for at høre om de kunne hjælpe. Jeg fik fat i en rigtig flink supporter, som vidste hvad han havde med at gøre. Vi blev enige om, at han lige ville se om han kunne få fat i et datakort, som han kunne sende til mig til opdateringen, så han ville ringe tilbage. Det er jo ellers noget af det man frygter - jeg har visse erfaringer med både teleselskaber og andre firmaer, hvor man er glemt så snart man lægger røret - men sådan er det ikke hos Garmin.

 

Han ringede hurtigt tilbage som aftalt, men desværre kunne han ikke skaffe et datakort, så enheden skulle sendes ind til Garmin for at blive opdateret. Jeg fik et RMA nummer, og så stoppede jeg plottern i en kasse og sendte den.

 

En uge efter kom den tilbage med opdateret software, og det vel og mærke uden beregning! Det er altså superfin service - husk lige på at plotteren er 6 år gammel.

 

Det kunne mange lære af, og det betaler sig: På min næste plotter eller andre former for maritim elektronik står der, hvis ellers de laver den enhed jeg skal bruge, med 100% sikkerhed Garmin (ud over den fine service, er det også godt grej), og jeg vil til enhver tid anbefale mærket til andre, hvilket hermed er gjort.

Motorbåden Selma III
Hjemhavn: Ribe  •  Tlf.: +45 75173059  •  
Medlem af DFÆL Logo Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer